Guider til modtagelse af BP fellows i Københavns Lufthavn
Fra d. 27. - 30. august 2009 holder BP-fellows en event i Kristianstad i Sverige. BP-fellows har tilknytning til WOSM og er sådan nogle rige "ping'er", der skaffer en farlig masse penge til spejderarbejdet.
De lander i Kastrup i løbet af d. 27. august, og DBS har lovet at stille op med spejdere, der kan dirigere dem videre til Kristianstad i Sverige - dvs. hjælpe dem med at købe billet til toget, vise dem vej, skaffe dem en taxi, eller hvad de nu kan have brug for. I det hele taget en nem lille opgave, hvor der fra kl. 8.00 til 24.00 er brug for folk i spejderuniform i lufthavnen.
Vi regner med at have 4 folk på arbejde i følgende 4 forskellige tidsperioder:
08.00 - 12.00
12.00 - 16.00
16.00 - 20.00
20.00 - 00.00
Det kan dog være, at vi må bytte lidt om på tiderne, hvis der bliver et tidspunkt, hvor der lander mange samtidig.
Dem der kommer, skal kunne tale engelsk. Men ellers kan det jo være alt fra gruppespejdere, til Rovere, førere, gildespejdere - i det hele tage enhver med en spejderuniform. Alle hjælpere vil få deres billet til og fra Kastrup betalt, og der vil også blive penge til en kop kaffe og en sandwich.
Kunne DU eller kender DU nogle, der kunne have lyst til sådan en tjans?
Marie Keiding, som er vores IC’er, regner selv med at være der det meste af dagen, og det er også til hende, du skal give besked, senest d. 13. august 2009 på mail: keiding@dbs.dk.