Nyheder
DBS oplever fremgang i medlemsstatistikkerne
Som man har kunnet læse i medlemsstatistikkerne, er der pr. 31.12.2009 sket det glædelige, at vi i korpset har haft en vækst på hele 48 medlemmer.
Det er fantastiske nyheder, efter korpset i perioden 2000 til 2008 har oplevet et fald med gennemsnitlig 72 medlemmer pr. år.
Selvom Hvidovre Kreds måtte stoppet pr. 1.1.2010, kan vi glæde os over, at Frederikshavn Kreds i november 2009 genopstod på landkortet.
Det ser ud til, at udviklingen er ved at vende. ”Hvis vi dropper de negative bølger og i stedet er positive og engagerede, så er vi med til at vende udviklingen,” udtaler Carsten Thomsen.
Sidste år i januar bestilte Carsten 100 nye uniformer, og eftersom de allerede er solgt, har han nu bestilt endnu 150.
Carsten Thomsen udtaler med sikker stemme: ”Jeg synes der er så mange positive tegn på, at udviklingen er vendt, og vi står sammen om at give endnu flere børn og unge en spejderoplevelse, der påvirker dem resten af livet.”