Privacy
 
VarmMailKorps- butikkenFacebookIntern

Nyheder

Tuesday, 05. March 2013 18:42

Nu er det sikkert: Der bliver en ny Spejdernes Lejr

Alder: 2 år

| Share

Den næste store lejroplevelse bliver en fælles lejr. Det har de fem spejderkorps netop givet hinanden håndslag på.

I 2017 ses vi igen til Spejdernes Lejr. Det blev endelig afgjort, da hovedbestyrelser og korpsledelser fra de fem  spejderkorps mødtes til årsmøde den 1.-2. marts 2013.

Samarbejdet mellem de fem danske spejderkorps har gjort det muligt at skabe bedre aktiviteter, indgå i stærkere samarbejder med kommuner og andre aktører og opnå større opmærksomhed fra omverden, end når de enkelte korps selv gennemfører lejre.

Det giver tilsammen spejderne en større lejroplevelse, og det styrker både hele spejderbevægelsen og de enkelte korps til fælles gavn og glæde for alle spejdere i Danmark.

[Fælles lejr giver positiv opmærksomhed]
Det er hovedbestyrelserne og korpsledelsernes vurdering, at en stærk spejderbevægelse i Danmark skaber  positiv opmærksomhed og bedre muligheder for de enkelte korps.

Spejdernes Lejr 2017 bliver gennemført med afsæt i spejdermetoden, og skal styrke spejdernes udvikling gennem stærke og gode aktiviteter, bidrage til udviklingen af de enkelte korps og fastholde den positive opmærksomhed om spejderbevægelsen.

[Fakta]
Spejdernes Lejr 2017 bliver et samarbejde mellem Dansk Spejderkorps Sydslesvig, Danske Baptisters Spejderkorps, De Grønne Pigespejdere, KFUM-spejderne i Danmark og Det Danske Spejderkorps.