Privacy
 
mail.dbs.dkKorps- butikkenFacebookBliv Spejder

Nyheder

Sunday, 07. January 2018 17:05

Så er den på plads!

Alder: 137 dage

| Share

Strategistyregruppen er klar med udkast til Mission og Vision baseret på værdierne Ansvar, Respekt og Mod!

Korpsrådet nedsatte efter førerstævnet en strategistyregruppe som skulle arbejde videre med de retninger for korpset vi vedtog på sidste førerstævnet. Vi lovede sidste år at vi ville arbejde videre med at få styr på vores fundament og vores strategi for fremtiden.

Vi har i løbet af efteråret og vinteren mødtes flere gange i gruppen og har fået vejledning til styring af processen fra Thomas Stenholdt som er konsulent hos Konkret HR.

Vi har været vidt omkring i vores korps’ DNA og snakket os helt hæse over, hvad det er vi laver. Denne weekend har vi fået udarbejdet vores vision, mission og værdier som skal danne fundamentet for korpsets strategi.

Vision:
Vi giver styrke til at gøre en forskel

Mission:
Vi udvikler robuste mennesker gennem udfordringer, friluftsliv og sunde fællesskaber

A
Vi tager ansvar for os selv, for at finde vores tro, for at passe på hinanden og den verden vi lever i. Vi giver børn og unge ansvar, så de bliver bedre rustet til livet.

R
Vi har respekt for hinanden og det enkelte menneske, og ser værdien i forskelligheder.

M
Vi giver mod til at tage standpunkt, rykke grænser og gøre en forskel.

Vi glæder os rigtig meget til at fortælle jer mere om processen og den videre udvikling af strategien på Dialogdagen den 13. januar – husk der er sidste tilmelding på tirsdag den 9. januar.

Spejderhilsener fra Strategistyregruppen
Mads Bach, Sanne Lund Sørensen, Mikkel Nilsson, Helene Bolvig Hansen, Pia Duebjerg Andersen, Jakob Kjærside og Sarah Basnov.